At leve alene, som to kvinder....?

Nogen af os (ca 10 % af befolkningen) er kommet til verden, alene.... selvom vi faktisk var to.

det vil sige

vi har haft en tvilling.

Mange af os, der er født alene selvom vi faktisk var to, lever med forskellige svære følelser, uhensigtsmæssig adfærd for os selv og andre og længsler som vi ikke kan placere....

Vi bære så at sige rundt på vores tvilling, selvom vi jo bare er os.

"At bære rundt på sin egen tvilling" er en lidt mærkelig sætning.... jeg mener energetisk... ikke fysisk eller konkret. selvom det faktisk kan følelse MEGET fysisk og konkret ;) 

Jeg oplever at jeg bærer rundt på min "tvilling" (som ikke findes i denne fysiske verden) på to måder. De to måder forsklarer jeg således og kommer til udtryk således.

1) Som en helt konkret "evig søgen" efter mening, lykke, helhed, ro og kærlighed inden i mig. Det er en søgen efter den symbiose og helhed, som to tvillinger inde i mors mave, har sammen - et forbundet og trygt fællesskab. - et fællesskab og en forbundethed som nu ikke ér mere, i mit liv, og jo faktisk aldrig har været siden jeg blev født ind i denne verden. Det er ikke altid nemt med denne længsel som den "evige søgen" er, og nogengange komme den til udtryk i meget vrede og magtesløshed, i mig.

2) Som en helt u-konkret fornemmelse af, at der er et "gab" (en splittelse) imellem min personlighed og min sjæl. Jeg oplever dette i mit indre, igennem min intuition og de mere åndelige praksiser jeg arbejder med det igennem. Jeg søger at forbinde disse to og dermed heale mig selv og min "evige søgen". 

Jeg kan blive hel, helt alene! <3 

(I mine  terapeutiske forløb med kvinder, arbejder jeg blandt andet omkring dette tema, hvis det er relevant for den enkelte.)